| NMKL-nytt | Tilbake til startsiden |
ISSN 1100-5386 |
| Nr. 45/00, november 2000 | ||
Arsen. Bestemmelse
i sjømat med ET AAS etter våtoppslutning i mikrobølgeovn.
Psykrotrofe
mikroorganismer. Bestemmelse ved kolonietalsmetoden.
Test
kit vurdert av NMKL:
Arbeidet med arsenmetoden
startet i 1995 med en testing av metodens kritiske parametere. Fire laboratorier
deltok. Selve avprøvningen ble startet i 1996, og det tok nærmere to år før
det siste, av i alt åtte laboratoriet, leverte sine resultater. Avprøvningen
viste at arsenbestemmelse med elektrotermisk atomabsorpsjonspektrometri er
vanskelig og krever øvet personale.
Arsen er et grunnstoff som
har en kompleks kjemi og spesielt i sjømat (ca. 20 forskjellige kjemiske former
er isolert og identifisert). Sjømat er den matvaregruppen som inneholder mest
arsen. Det høye innholdet av arsen i sjømat og spesielt reker ble rapportert så
tidlig som i 1926, og allerede da ble det fastslått at de arsenforbindelser som
finnes i sjømat er av det harmløse slaget, sammenlignet med uorganisk arsen. I
forbindelse med myndighetenes (EU
og nasjonale helsemyndigheter) fokusering på trygg mat er arsen et av de
fremmedstoffene som vies spesiell oppmerksomhet.
Arsenmetoden er tatt opp på
agendaen til CEN (den europeiske standardiseringsorganisasjonen). AOAC
International ønsker også å adoptere metoden.
Kåre
Julshamn
NMKL takker Kåre Julshamn og Fiskeridirektoratets ernæringsinstitutt,
Norge, for utarbeidelse og avprøvning av metoden.
Ny
NMKL metode nr. 74 3. utg.: Psykrotrofre mikroorganismer. Bestemmelse med
kolonietalsmetoden
Revisjonen av 2. utgaven fra 1989 er hovedsakelig redaksjonell. Tittelen er endret fra ”Pskrotrofe mikroorgansimer. Bestemmelse ved platespredningsmetoden” til ” Psykrotrofre mikroorganismer. Bestemmelse med kolonietalsmetoden”. Psykrotrofe mikroorganismer er nå definert i henhold til forholdene og beskrivelsene av metoden i stedet for den ganske forvirrende og omfattende definisjonen i forrige versjon. Inkubasjonstiden ved 17°C er nå 20±3 timer i stedet for 16-20 timer. Øvrige endringer er små og gjort i henhold til (i) NMKL rapport nr. 5, 2. utg., 1994: ”Handledning i kvalitetssäkring - för mikrobiologiska laboratorier”og (ii) NMKL rapport nr. 19, 1998.” Harmonisering af mikrobiologiske metoder”.
Franklín Georgsson
NMKL
takker Franklín Georgsson og Miljø- og levnedmiddelstyrelsen, Island, for
revisjon av metoden.
TECRA®
UniqueTM Salmonella har fått ”NMKL
reviewed status”
Seminar
om genetisk modificerede levnedsmidler – er der behov for et nordisk
samarbejde?
Den 25. august 2000 blev
der afholdt et seminar om genetisk modificered levnedsmidler (GMO) i forbindelse
med NMKL's årsmøde. Seminaret behandlede GMO problematikken ganske bredt, fra
en introduktion over anvendelsen, udbredelsen og betydningen af GMO'er, over en
vurdering af mulige ricisi forbundet med anvendelsen af genmodificerede planter
og mikroorganismer til beskrivelse af muligheder for påvisning og kontrol med
genetisk modificerede levnedsmidler.
Erfaringer med påvisning
og kontrol af GMO'er fra de forskellige lande blev beskrevet af en repræsentant
fra hvert land.
Den efterfølgende debat
viste, at der er stor interesse for at skabe et nordisk netværk både for at
planlægge undersøgelser og for at udveksle erfaringer om metoder. Det blev
foreslået at søge penge fra Nordisk Ministerråd for at skabe en overvågningsgruppe.
Senere kunne metoder standardiseres i NMKL regis. De danske arrangører påtog
sig at kontakte nordiske nøglepersoner med henblik på at starte et kontaktnet.
I seminaret deltog 50
personer, fortrinsvis fra de nordiske levnedsmiddelmyndigheder men der var også
en del personer fra erhvervslivet.
Der vil blive udgivet en
rapport med indlæggene fra seminaret. Rapporten vil blive tilsendt deltagerne i
seminaret, og vil desuden være tilgængelig fra NMKL's generalsekretariat.
Seminaret var arrangeret
af den danske nationalkommite med hjælp fra Folmer D. Eriksen, Fødevaredirektoratet,
som takkes for hjælpen.
Jens
Kirk Andersen
Rundt 60 NMKLere inklusive gjester deltok på NMKLs
54. årsmøte, som ble avholdt i Rønne på Bornholm, Danmark, i slutten av
august. Av kostnadsmessige årsaker var møtet lagt i forbindelse med en
weekend, og NMKLerne arbeidet hardt fra lørdag morgen til tirsdag middag. Den
danske nasjonalkomiteen hadde lagt forholdene godt til rette både for et faglig
og sosialt arrangement. Hovedarbeidet i NMKL foregår i 4 ulike subkomiteer og
samtlige av NMKLs emner på arbeidsprogrammet, samt administrative emner, ble
behandlet.
Innimellom alt arbeide med analysemetoder og ulike
prosjekter inviterte den danske nasjonalkomiteen oss med på en guidet tur på
det meget idylliske og vakre Bornholm. En moderne utgave av Bornholms skapelses
historie lyder omdrent slik: Da Gud hadde skapt Norden, sto han igjen med litt
av hvert av alle de vakre tingene som Norden er kjent for. Disse tingene samlet
han sammen og kastet dem ut i Østersjøen, og slik oppstod Bornholm.
Bornholmerne sier derfor gjerne at øya er ”hele Norden i et nøtteskall”. I
det som Gud kastet ut i Østersjøen må det også ha vært rester fra
Middelhavsområdet, da vi på øya faktisk så både fersken-, fiken og morbærtrær.
Bornholm er også kjent for å tiltrekke seg kreative mennesker. Vi fikk oppleve
dets kreativitet på keramikkverksted, glassblåseri og silderøykeri. En stor
takk rettes til den danske nasjonalkomiteen for arrangementet.
NMKL hadde også i år gleden av å ønske velkommen
representanter fra henholdsvis EK-Livs (Embetsmannskomiteen for Næringsmiddelspørsmål)
arbeidsgruppesekretariat, nordisk arbeidsgruppe for næringsmiddelkontroll (NNK),
nordisk arbeidsgruppe for mikrobiologi og risikovurdering (NNM), AOAC
International og IDF (International Dairy Federation).
Ny
formann i NMKLs subkomité for mikrobiologiske spørsmål:
NMKL sier hjertelig takk til Per Norberg, Sverige,
som i perioden 1996-2000 har ledet subkomité 2. Det har vært en fornøyelse å
samarbeide med deg, og det er særdeles gledelig at du fortsetter i NMKL selv om
du så deg nødt til å si fra deg vervet som formann.
På årsmøtet ble Maija Hatakka, Livsmedelsverket, Finland, valgt som ny formann i den mikrobiologiske subkomiteen. Hennes mandattid begynte i september 2000 og strekker seg til årsmøtet i 2004. Lykke til Maija med det ansvarsfulle oppdraget å lede NMKLs omfattende mikrobiologiske program.
Metodebeslutninger fra NMKLs 54. årsmøte
Følgende metoder ble av årsmøtet godkjent til
trykking, under forutsetning av at gitte endringer innarbeides.
·
Forbehandling af levnedsmidler til mikrobiologisk
undersögelse. (Referent: Birthe
Jessen)
·
Aspergillus flavus
og Aspergillus paraciticus. (Referent:
Emma Frändberg)
·
Vannaktivitet. Bestemmelse med Novasina elektronisk
hygrometer og Aqualab duggpunktinstrument. (Referent: Finn Løvhøyden)
·
Tørrstoff. Bestemmelse i næringsmidler.
(Referent: Leif Bøgh-Sørensen)
·
Hydroxyprolin. Kolorimetrisk bestämning for beräkning
av kollageninnehållet i kött och köttvaror. (Referent:
Leif Bøgh-Sørensen)
Metodene vil bli publisert i løpet av 2001.
NMKL
har behov for ytterligere deltakere til avprøvning
av følgende metoder:
Biogene
aminer. Væskekromato-grafisk bestemmelse i næringsmidler.
Kontakt:
Susanna Eerola, Anstalen för Veteriärmedicin och Livsmedel, Helsingfors,
Finland, Fax: +358 939 31920, e-mail: susanna.eerola@eela.fi,
eller nmkl@vetinst.no.
Immunokjemisk
metode for bestemmelse av spesifikke proteiner.
Kontakt: Ingrid Malmheden Yman,
Livsmedelsverket, Uppsala , Sverige, Fax +46 18 105848, email:iyma@slv.se, eller
nmkl@vetinst.no.
Spørreundersøkelse blant finske NMKL abonnenter:
Siden NMKL har begrensede ressurser og derfor må
foreta prioriteringer ved beslutninger om hvilke nye metoder som skal valideres
og hvilke metoder som skal revideres, er det særdeles viktig å kjenne til
laboratorienes/brukernes behov for metoder og hvilke NMKL metoder som faktisk
benyttes. Den finske nasjonalkomiteen foretok derfor en spørreundersøkelse
blant de finske abonnenter. Nedenfor følger et utdrag av den finske spørreundersøkelsen:
·
NMKL:s mikrobiologiska metoder används klart mest;
ca 75% av de som svarade på enkäten använder NMKL:s metoder som sådana eller
modifierade för bestämning av vanliga indikatororganismer och allmänt förekommande
matförgiftningspatogener
·
NMKL:s kemiska metoder används i mindre grad,
vilket var ett väntat resultat eftersom en stor del av laboratorierna gör
endast ett fåtal kemiska analyser
NMKL:s metoder för bestämning
av Bacillus cereus, Enterococcus,
Enterobacteriaceae och termotoleranta koliforma bakterier visade sig vara de
mest populära metoderna: de är i bruk på ca. 35 laboratorier. Av de kemiska
metoderna används hydroxiprolinmetoden mest, det vill säga på 18
laboratorier.
Laboratorierna
identifierade de ämnesområden, som är viktiga för dem. Här dominerade som väntat
de mikrobiologiska analyserna: över hälften av laboratorierna ansåg dessa
vara viktiga. Speciellt har man behov av metoder för bestämning av förstörarbakterier
i kött- och mjölkprodukter, men också i vatten. Metoderna skall helst vara sk.
snabb-metoder. Man efterlyser också kemiska metoder för bestämning av
sammansättning, tillsatser, vitaminer och spårämnen. Även laboratoriernas
kvalitetssäkringsarbete verkar att behöva stöd av NMKL.
När det gäller behov av
nya validerade metoder nämnde några laboratorier metoder på miljöanalysområdet.
En del önskemål gällde metoder som kan förväntas användas endast i ett fåtal
laboratorier. Några önskemål, exempelvis bestämning av Campylobacter i vatten och pH i livsmedel, finns redan på NMKL:s
arbetsprogram.
Specialplanerare Harriet Wallin,
formann i den finske nasjonalkomiteen
Cycloheximid erstattes af
Amphotericin B,
i NMKL 119/1990 og 136/1999.
Cycloheximid eller
Actidion er nu ikke længere tilgængeligt på markedet.
Stoffet optræder som
tilsætning i 2 NMKL-forskrifter:
1)
til Preston bouillon og agar i NMKL 119, 2. udgave,
1990 Campylobacter jejuni/coli i levnedsmidler, punkt 5.1.7 og 5.2.8 og
2)
til Oxford-agar i NMKL 136, 2. udgave, 1999, Listeria
monocytogenes i levnedsmidler, punkt 5.4.2.
Oxoid har erstattet
Cycloheximid med Amphotericin B i supplementer til ovennævnte medier og ladet
to uafhængige laboratorier foretage en sammenlignende afprøvning.
Campylobacter: Der er udført afprøvning med tilsætning af 20 forskellige Campylobacter-stammer
i omtrentligt samme mængde til Preston bouillon og agar med hhv. Cycloheximid
og Amphotericin B. Der fandtes ingen signifikant forskel på de to tilsætninger.
Selektiviteten er testet med tilsætning af forskellige bakterier og gær (yeast).
Medier, der var tilsat Amphotericin B, viste tilfredsstillende og sammenlignelig
selektivitet i forhold til medier tilsat Cycloheximid.
Listeria: Oxford agar med hhv. Cycloheximid og Amphotericin B, 10 mg/l er
sammenlignet dels m.h.p. hæmning (inhibition) af 14 skimmel og 18 gær (yeast)-stammer,
dels m.h.p. vækst af Listeria. Hertil er anvendt 40 Listeria
monocytogenes-stammer og 35 andre Listeria spp. Oxford agar med
Amphothericin B viste generelt lidt bedre hæmning af gær, mens lidt flere
skimmelsvampe voksede frem med små kolonier. M.h.t. produktivitet fandtes en
forskel på de to tilsætninger, idet væksten af Listeria (alle typer)
var signifikant bedre med tilsætning af Amphothericin B (p<0,001 for 24
timers opformering og p=0,002 for 48 timers opformering).
Lis Nielsen
